Ny projektleder til Raundahl & Moesby
Hos Raundahl & Moesby er vi altid på udkig efter stærke faglige profiler – og vi er glade for at byde velkommen til Awatif, som netop er startet som projektleder på vores projekt i Nivå Bymidte.
Awatif er uddannet bygningsingeniør fra DTU og har solid erfaring med både bolig- institutions- og erhvervsbyggeri– senest som en del af teamet bag et projekt ved Statens Naturhistoriske Museum.
Vores nye projektleder ser frem til at udvikle sig både fagligt og personligt i samarbejde med sine nye kollegaer hos Raundahl & Moesby og tilføjer:
"Jeg er allerede blevet taget rigtig godt imod og kan mærke, at kulturen og samarbejdet her passer mig rigtig godt. Det betyder meget for mig at være en del af et dygtigt og engageret team, hvor man løfter i fællesskab. Jeg motiveres virkelig af at arbejde i et miljø med høj faglighed og gensidig respekt."



