Raundahl & Moesby opfører boliger med fokus på biodiversitet.
Totalentreprenør Raundahl & Moesby har indgået aftale om opførelse af 295 boliger i Risskov Brynet i Aarhus. Byggeriet er som det første planlagt efter R&Ms prisvindende Biodiversitetsmodel og skal samtidig DGNB Guld certificeres.
Biodiversitet og DGNB Guld
Raundahl og Moesbys Biodiversitetsmodel blev for nyligt af Børsen udpeget som et af de bedste bæredygtighedstiltag i Danmark i 2022. Denne model er fra starten benyttet som grundlag for planlægningen af byggefeltet, og tiltagene forventes at give en 3-dobling af biodiversiteten målt i forhold til områdets nuværende karakter. Dette viser at man også i tæt bebyggede områder kan komme langt med biodiversiteten, så der skabes mere grøn natur og mulighed for at planter, insekter og fugle kan trives. Byggeriet skal DGNB Guld certificeres, og biodiversitet er derfor blot ét blandt flere bæredygtighedstiltag, som byggeriet planlægges efter. Læs mere om biodiversitetstiltagene her.
Fakta
Byggeriet opføres for Koncenton og fuldender visionen for Risskov Brynet. Det skal stå klar i maj 2024, og Raundahl & Moesby er totalentreprenør, Arkitema er arkitekt og Arne Elkjær er ingeniør på byggeriet.
Der skal opføres 4 længehuse i 5 etager samt to punkthuse på 8 etager - samlet opføres 15.400 m² boliger og 6.000 m² kælder.. På taget etableres fælles tagterrasser med udsigt over Aarhus bugten og øget biodiversitet.