Skip to main content

De aktuelle klimaudfordringer lader ikke vente på sig, så derfor skal der handles på alle fronter. Indenfor byggeriet opererer man med helt nye standarder indenfor klima, miljø og bæredygtighed. 

Hos totalentreprenør Raundahl & Moesby har man i enheden Teknik– og Design analyseret alle tekniske krav og standarder, som byggerierne fremover skal leve op til, og vi har derfor nu kunnet indgå de første aftaler om byggeri efter den nye EU taksonomiforordningen artikel 7.1

EU-taksonomiforordningen  artikel 7,1

Den nye EU-taksonomiforordning har som formål, at definere og klassificere de økonomiske aktiviteter ud fra en specifik definition af en bæredygtig investering (bygning). Ordningen skal altså skabe en standardiseret og gennemsigtig ramme for byggebranchen til at identificere, hvilke økonomiske aktiviteter der er bæredygtige i overensstemmelse med EU's mål for klima, miljø og bæredygtig udvikling.  

Mens det er svært at forudsige præcist, hvordan den nye EU-taksonomiforordning vil udvikle sig i fremtiden, er der god basis for, at den kan blive en væsentlig standard inden for byggeriet. Byggeriet står nemlig over for store udfordringer med hensyn til bæredygtighed, da det har en betydelig indvirkning på miljøet gennem det relative store ressourceforbrug, affaldsproduktionen og energiforbrug. Helt overordnet består de tekniske kriterier af seks klima- og miljømål, der skal behandles og overholdes i projekterne.

Seks klima- og miljømål

EU taksonomiforordningen artikel 7.1 definerer seks klima- og miljømål til økonomiske aktiviteter, som skal bidrage væsentligt til for ét af disse mål og samtidig må de økonomiske aktiviteter ikke gøre væsentlig skade i forhold til de øvrige fem mål for at blive klassificeret som klima- og miljømæssigt bæredygtige: 

  • Modvirkning af klimaændringer
  • Tilpasning til klimaændringer
  • Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer
  • Omstilling til en cirkulær økonomi
  • Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
  • Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer

 

Et kærkomment bidrag til den grønne omstilling

EU's taksonomiforordning kan bidrage til at identificere og fremme bæredygtige byggeaktiviteter og teknologier og give incitamenter til investeringer i fremtidens grønne løsninger. Det er også oplagt at EU´s standardiserede og anerkendte taksonomiforordning i fremtiden vil kunne lette investeringsbeslutninger og fremme grønne finansieringsmekanismer inden for byggeriet ligesom den vil kunne hjælpe med at skabe en fælles forståelse og et fælles sprog for bæredygtighed i branchen. Det vil i sig selv være afgørende for at fremskynde omstillingen til de mere bæredygtige byggepraksisser.  

Det er vigtigt at bemærke, at EU's taksonomiforordning stadig er under udvikling, og der debatteres stadig om dens omfang og kriterier. Man bør derfor indstille sig på diverse udfordringer ved implementeringen af taksonomiforordningen. Hos totalentreprenør Raundahl og Moesby har man arbejdet på at få alle de nødvendige processer på plads og få dem forankret i hele organisationen. Der forventes dog visse tilpasninger og løbende justeringer af taksonomien, efterhånden som den implementeres og evalueres.  

 

Raundahl & Moesby udfører byggerier efter EU-taksonomien for nybyggeri. 

Når man skal opføre byggeri inden for EU taksonomiens artikel 7.1 for nybyggeri, er det ikke blot byggeriet, men også den udførende totalentreprenør, som skal leve op til specifikke krav i virksomheden. Udover de tekniske kriterier er der således stillet krav til virksomhedens overholdelse af de sociale minimumsgarantier. Hos Raundahl og Moesby har vi i efteråret 2023 sammen med ekstern procesrådgiver arbejdet målrettet med at få udarbejdet en overordnet politik på dette område samt gennemført Due Diligence på vores aktiviteter i relation til bl.a. menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder.  

Vi er derfor gearet til at påtage os ansvaret for at opføre byggerier efter artikel 7.1 og har allerede lavet aftale med investor på to konkrete erhvervsprojekter, som lige nu er under projektering. 

 

Øvrige initiativer i Raundahl og Moesby 

Arbejdet med EU taksonomiforordningen artikel 7.1 er en naturlig forlængelse af de mange initiativer, som Raundahl og Moesby har arbejdet med de seneste år. Med et ønske og en ambition om at være en proaktiv aktør i den grønne omstilling af byggeriet står totalentreprenør Raundahl & Moesby blandt andet bag:  

  • Udarbejdelse af klimaregnskab for virksomheden i form af et samlet CO2-regnskab i henhold til GHG-protokollen i Scope 1, 2 og 3. Herunder opgørelser af CO2-afledning fra vugge til grav for samtlige byggerier, og deltagelse i den frivillige bæredygtighedsordning til at kvalificere LCA værdier for branchen.
  • Udvikling af en biodiversitetsmåler, der har vundet Børsens bæredygtighedspris (Link)
  • Etablering af solcellepark, som producerer grøn strøm svarende til eget forbrug på vores kontorer og byggepladser.
  • Udgivelse af pixibog med ”20 tips til bedre biodiversitet” (Link)
  • Implementering af alle procedurer til EU taksonomiens artikel 7.1 for bæredygtige investeringer (nybyggerier). 

 

Årets Bæredygtighedspris

De mange initiativer er bestemt også blevet bemærket i Byggebranchen, senest som nomineret og vinder af AARRens - Årets Bæredygtighedspris. Her lød Juryens motivation for at indstille Raundahl & Moesby er at ”man som entreprenører tager et usædvanligt højt ansvar for branchen i forhold til bæredygtighed, men i særdeleshed også i forhold til, at Raundahl & Moesby samler viden og deler den med den øvrige branche”  .

 

Det 100% bæredygtige byggeri er en illusion

I byggebranchen kan vi ikke postulere, at vi opnår 100% bæredygtigt byggeri. Hos Raundahl & Moesby udtrykker vi det derimod som vores ambition og intention at være frontløbere, rådgive og stræbe efter den mest bæredygtige løsning i overensstemmelse med rammer og konditioner for det aktuelle projekt. 

Læs mere om den bæredygtige dagsorden på vores hjemmeside

Du kan også læse vores guide til bedre biodiversitet indenfor byggeriet (link)

Flere af vores bygeprojekter er DGNB certificeret - Læs om DGNB her

Læs også om totalentreprenør Raundahl og Moesby´s Virksomhedspolitik her