Den indledende dialog er afgørende for et godt projekt og resultat. Det er også her, at vi formår at optimere og justere de små detaljer, som ofte viser sig at påvirke den endelige løsning og bundlinje. Når vi involverer os i et projekt, fokuserer vi ikke alene på byggeriets faktuelle mål og specifikationer. Vi vurderer altid et byggeprojekt som en del af et større holistisk projekt herunder f.eks. miljø, byliv og natur. Dette er særligt vigtigt for os at have for øje, da et byggeri bliver særligt iøjefaldende og anerkendt, hvis det også bidrager positivt til det omkringliggende lokalmiljø.
Derfor har vi ansat en biolog med fokus på biodiversitet, der rådgiver om netop dette under projekteringen. Herigennem sørger vi for at vejlede om muligheder for at inkorporere bedre betingelser for biodiversitet som en integreret del af jeres forestående byggeprojekt. Dette kan ligeledes bidrage til at gøre et privat boligbyggeri mere attraktivt for kommende lejere eller bruges som et led i en virksomheds CSR-strategi i et erhvervsbyggeri.
Udover lokalmiljøet er vi også særligt bevidste om målsætningen om at minimere byggebranchens miljøaftryk. Vi har dedikeret os til at integrere denne bevidsthed i alle dele af vores aktiviteter, hvorfor vi blandt andet har implementeret EU-taksonomiens standarder på tværs af hele vores organisation. Ligeledes har vi i samarbejde med Aarhus Kommune udarbejdet et program for beregning af vores klimaregnskaber for samtlige af vores byggeprojekter. Dette indebærer en detaljeret kortlægning af byggeriernes klimapåvirkning i hele deres livstid.
Vi har på flere projekter fået certificeret vores samlede byggeprojekter til DGNB GULD, hvilket både er en dokumentation og en anerkendelse af de pågældende byggerier. På Amtssygehuset, Etape 1 og 2 i Aarhus sigtes der efter certificering DGNB Platin.