Totalentreprenør Raundahl & Moesby står bag opførelsen af Kirkebjerg Parken, som er en del af et stort udviklingsområde i Brøndby.
Området har været under hastig forandring, hvor de gamle industribygninger forsvinder, og nye boliger vokser op mellem træer og grønne arealer.
Som en del af udviklingsområdet med flere igangværende byggeriet på samme tid har projektets byggetakt og logistik skullet afstemmes på tværs af flere byggefelter og bygherrer.
Boligprojektet bestående af ca. 14.500 m² udlejningsboliger er placeret tæt på offentlig transport, skoler, indkøb m.v.
Optimale dagslysforhold
Bygningerne i Kirkebjerg Parken er placeret med fokus på at sikre optimale dagslysforhold i boligerne, så opholdsrummene prioriteres med enten middags- eller aftensol.
I det hele taget er der for alle 173 lejligheder tænkt meget på sol og lys, så alle lejligheder – uanset størrelse – har direkte udgang til en altan eller terrasse – de fleste vendt mod syd eller vest.
Fokus på biodiversitet
Udearealerne har været højt prioriteret i projektet, og vi har derfor haft særlig fokus på at optimere forholdene for en bedre biodiversitet omkring hele Kirkebjerg Parken.
Læs om Raundahl & Moesby´s arbejde for øget biodiversitet omkring byggerierne
Søndre Ringvej, Brøndby Kommune, Region Hovedstaden, 2605, Danmark






















































