Virksomhedsdomicil
Domicil til DLF Seeds, Smørum
For AP Ejendomme har Raundahl & Moesby i Smørum opført et nyt erhvervsbyggeri, som er domicil for den globale frøkoncern DLF Seeds.
Det er et byggeri, der er designet til fremtidig vækst, hvor natur, funktion og forretning gror sammen til én helhed. Byggeriet er bæredygtighedscertificeret til DGNB Guld og lever op til EU-taksonomiens artikel 7.1 om krav til nybyggeri.
Skræddersyet til DLF’s behov
Huset er skræddersyet til DLF’s behov med lyse og fleksible arbejdszoner, et imponerende atrium og en stor kantine – det hele indrettet, så hverdagen for de ca. 100 medarbejdere bliver både effektiv og inspirerende. Herudover er laboratorier og plantevækstrum klargjort efter DLF’s specifikationer.
Byggeriet er en afspejling af den vækst og internationalisering, DLF har gennemgået, hvor organisationen er vokset, og behovet for moderne faciliteter er fulgt med. Det nye domicil har samlet arbejdspladser,
laboratorier og centrale funktioner under ét tag. Det giver bedre muligheder for samarbejde, vidensdeling og effektiv opgaveløsning på tværs af organisationen.
Fuld åbenhed om proces, teknik og økonomi
Byggeriet er skabt med fokus på både funktionalitet og trivsel. Her er plads til både fordybelse og samarbejde i rammer, der understøtter den måde, virksomheden arbejder på i dag, samtidig med at der er fleksibilitet og plads til fremtidig udvikling.
I projektforløbet blev der løbende afholdt møder, hvor det blev sikret, at byggeriet ville leve op til både bygherrens og DLF’s ønsker og krav. Med fuld åbenhed om både proces, teknik og økonomi kunne den samlede projektgruppe arbejde som én samlet enhed, hvor alle beslutninger og konsekvenser kunne drøftes – til det færdige byggeris fordel.
Lavt CO2-aftryk
Konstruktionen er tænkt med fremtiden for øje. Bygningen er et rationelt, søjlebåret hus med lette, præfabrikerede facadeelementer, der gør det nemt at tilpasse indretningen over tid – og som samtidig bidrager til et lavt CO₂‑aftryk i både opførelse og drift. Det er robuste rammer, der kan udvikle sig i takt med DLF’s forretning.
Facadeelementernes orientering og udformning giver betragteren reference til et drivhus. Den landskabelige bearbejdning af områdets udearealer sikrer en naturlig overgang til de omkringliggende engarealer.
Stor vægt på biodiversitet
Raundahl & Moesby har ud over byggeprojekt også stået for at indrette et område med forskellige græsarter og hjemmehørende beplantning med vægt på stor biodiversitet.
Kongebakken 11, 2765, Danmark





















