Totalentreprenør Raundahl & Moesby bygger almene boliger i Risskov ved Aarhus.
Navigationen mellem en lokalplans indhold, det ønskede boligprojekt og de økonomiske rammer kan ind imellem være en balancegang, når man arbejder med alment boligbyggeri.
Kørt fast
I Risskov ved Aarhus var Boligforeningen 10. marts 1943 kørt fast i flere forhold, der gjorde det umuligt at komme videre i processen.
I stedet for at henlægge sagen kontaktede boligforeningen Raundahl & Moesby for en revurdering af hele byggesagen og hjælp til en løsning, der kunne åbne for den videre proces.
Delegeret bygherremodel
Vi har gennem årene oparbejdet et solidt erfaringsgrundlag for gennemførelse af alment boligbyggeri i den delegerede bygherremodel og kan derfor rådgive og hjælpe i alle led, lige fra grundkøb til levering af færdigt byggeri.
I tæt samarbejde mellem arkitekt, bygherre, Aarhus Kommune og Raundahl & Moesby blev der afholdt en såkaldt forhåndsdialog, hvor projektets udfordringer i forhold til den eksisterende lokalplan blev gennemgået og metodisk bearbejdet til et boligprojekt med 61 lejligheder og et stort fælleslokale.
I en proces over tre-fire måneder blev boligforeningens behov og ønsker justeret og indarbejdet i forhold til kommunens og øvrige myndigheders krav til byggerier i området.
Alle krav overholdes
Parkering, tilkørsels- og adgangsforhold samt brandredningsforhold blev løst, så alle krav kunne overholdes. Herudover blev kravene til opholdsarealer opfyldt med en kombination af grønne arealer i terrænniveau og flere store tagterrasser.
Grøn sidegevinst
Som en sidegevinst af projektbearbejdningen er det færdige byggeri udført med en mindre CO2-belastning, end det oprindelige projekt ville have medført.
Byggeriet forholder sig således betydeligt mere tidssvarende til CO2-udledning og generel bæredygtighed, end den fem år gamle lokalplan lagde op til.
Arresøvej 12, 8240 Risskov










