Sportens Hus og nyt atletikstadion
Et stærkt hold
Projektteamet bestående af totalentreprenør Raundahl & Moesby A/S og M.J. Eriksson A/S står bag det nye Atletikstadion og Sportens Hus i KONGELUNDEN ved Aarhus.
Professionalisme, passion og en pragmatisk tilgang er nøgleordene til dette projekt, som er en opdatering af Idrætsbyen i Kongelunden, der indeholder nye og moderne faciliteter til bl.a. atletik, opvisningsidræt, kampsport, cykelsport og meget mere.
Idrætsfagligt fokus
For at sikre den idrætsfaglige indsigt har de fire primære brugergrupper: Atletik, Sportens Hus, Opvisningsidræt og Cykelsport leveret vigtige idrætsfaglige input til Raundahl & Moesbys projektteam.
Således kan det nye Atletikstadion f.eks. anvendes til internationale stævner og lever op til kravene i World Athletics Facilities manual.
Historisk kulturmiljø
Arkitektonisk fremhæves kompositionen af de røde facader med en sammenhæng til de eksisterende bygninger og det samlede historiske kulturmiljø. Projektets facader fremhæves desuden for sin åbenhed mod sine omgivelser og oplevelsen mellem ude og inde.
De nye faciliteter spiller op til de eksisterende bygninger og tilføjer ny kvalitet til den nuværende opvisningshal, hvor VIP-området placeres i øverste niveau over vandrehallen med indblik til både den nye træningshal og den eksisterende opvisningshal.
Bæredygtighed og genanvendelse
I projektet er der taget stort hensyn til bæredygtighed og genanvendelse af elementer fra det tidligere stadion. For eksempel skal den nye tribune på atletikstadion, med plads til cirka 1.500 tilskuere, bygges med sæder og stålkonstruktion, der er genbrugt fra det gamle fodboldstadion, som er revet ned.
Elite og motion
Visionen er at skabe et idrætsanlæg, der understøtter fællesskabet og tilhørsforholdet blandt de mange forskelligartede brugere og skaber synergier på kryds og tværs sportsgrene.
Det er et idrætsanlæg, der respekterer skovens karakter og samtidig inviterer til bevægelse, fællesskab og store oplevelser – for både eliteudøvere og hverdagsmotionister.
Læs pressemeddelelsen fra 24.juni 2024
Stadion Allé 70, 8000, Danmark









