118 lejelejligheder
Med Limfjorden i forhaven og Aalborg Centrum indenfor et stenkast, har Raundahl & Moesby opført 11.000 m² lejlighedsbyggeri for C.W. Obel Ejendomme – kaldet Astahus.
De 11.000 m² på Astahus er fordelt på tre bygninger, med i alt seks opgange, med varierende højder fra 6 til 10 etager, som omkranser en nyanlagt grøn privat park mod syd, og en forplads mod nord, som har karakter af en Allé. Facadeudtrykket på Astahus er skabt med teglsten afbrudt af vinduespartier, med klare referencer til klassisk boligbyggeri.
Inden Astahus kunne realiseres, skulle eksisterende bygninger saneres og nedbrydes, herefter blev der slået 14.500 meter koblede pæle, som sammen med insitustøbte fundamenter danner grundlag for ejendommen. Omkring den insitustøbte kælder er der desuden sat en blivende spunsvæg. Råhuset er etableret med bærende og stabiliserende vægge i betonelementer samt huldæk som etageadskillelse og tagdæk.
Astahus i Aalborg er DGNB Guld certificeret - læs mere om DGNB her
Det samlede byggeri har opnået topkarakteren 4 x A. Læs om BNKI karaktererne her
16, Badehusvej, Hasseris Villaby, Aalborg, Aalborg Kommune, Region Nordjylland, 9000, Danmark