I Viby ved Aarhus ligger fodboldklubben AGF’s træningsanlæg. I mange år var faciliteterne hverken tidssvarende eller konkurrencedygtige i forhold til flere andre klubber.
Det er der nu lavet om på. Over to etaper har totalentreprenør Raundahl & Moesby opført både et moderne klubhus og et akademi med et avanceret træningscenter.
Etape 1: Moderne klubhus
Klubhuset er udstyret med fitness, spa/-vandbassin og koldtvandskar, hvilket forbedrer AGF´s muligheder for at arbejde med restitution, skader og genoptræning.
På første sal finder man bl.a. et auditorium, der med en biografopstilling giver det perfekte overblik, når taktikken mod kommende modstandere skal gennemgås på storskærmen.
Udearealerne er tænkt ind i projektet, hvor der er integreret en stor tagterrasse med tilskuerpladser ud mod fodboldbanerne.
Etape 2: Akademi med træningscenter
Sammenbygget med det nye klubhus har Raundahl & Moesby efterfølgende opført et talentakademi.
Målet har været at skabe et af Skandinaviens mest avancerede og bedst tilrettelagte træningscentre, som derved kan understøtte AGF’s superligahold med talenter fra Aarhus, Danmark og resten af Norden.
High Performance
Centeret er døbt AGF High Performance Center, der i 2 etager indeholder 20 boliger til klubbens talenter, nye omklædningsrum, mødelokaler og diverse fællesfaciliteter.
I midten af High Performance Centeret findes et 400 m² stor aktivitetsrum/flexzone i et dobbelthøjt rum. Flexzonen er indrettet med diverse fodboldaktiviteter og trænings-muligheder.
Før tid – til prisen
Projektet er naturligvis udviklet i tæt samarbejde med AGF’s sportslige sektor, da mange funktioner og behov er helt unikke for dette byggeri.
Alligevel lykkedes det Raundahl & Moesby, at aflevere den afsluttende etape før aftalt tid – og præcis til den aftalte pris.
20, Terp Skovvej, Fredensvang, Viby J., Aarhus, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, 8260, Danmark













