På Englandsvej 45 på Amager har vi for Koncenton opført en ny ejendom med 29 ungdomsboliger med fællesrum.
Byggeriet er i 4 etager med en facade i en kombination af teglsten og hvide betonelementer mod gaden. Boligerne har adgang via en altangang på bagsiden af ejendommen.
Boligerne har eget køkken og bad samt et depotrum i kælderen. Herudover er der fællesrum samt vaskeri. På taget er der en stor fælles tagterrasse.