Domicil - Danish Crown
I konkurrence med 4 andre af Danmarks førende totalentreprenører vandt totalentreprenør Raundahl & Moesby konkurrencen om opførelsen af Danish Crowns nye hovedsæde i Randers. Med udgangspunkt i den udmeldt targetsum var opgaven at skabe bedste forhold mellem økonomi og Danish Crowns ønsker og krav. Konkurrencen blev vundet i tæt samarbejde med vores rådgivere Cebra og Søren Jensen.
Byggeriet består af tre sammenbyggede ”længer” som er koblet sammen via 2 atrier. Det er udformet som en vifte, hvor den smalle del er mod syd, mens den åbner sig op mod nord, for optimal udsigt og lysindfald. Byggeriet er koblet sammen med det eksisterende domicil via en demonterbar mellemgang. Bygningen indeholder på mange måder nytænkende elementer, blandt andet har ankommende gæster udsigt direkte ned i et ”Masterchef” område – hvor der arbejdes og eksperimenteres med Danish Crowns produkter.
Udearealerne er disponeret så der nord for bygningen er etableret forskellige afgrøder, små opholdsarealer, walk n talk stier osv. Herudover er der etableret 800 parkeringspladser mod syd.
Det færdige byggeri for Danish Crown er DGNB Guld certificeret - læs mere om DGNB her
Læs om Raundahl & Moesby´s øvrige erhvervsbyggerier
Læs også om BNKI karaktererne her