Seniorboligprojekt på 9.000 m²
Totalentreprenør Raundahl og Moesby skal bygge seniorboligprojekt på 9.000 m² med flot beliggenhed i Græse Bakkeby nord for Frederikssund, der med sin beliggenhed har udkig ud over Roskilde fjord, kun 300 meter til vandet.
Projektet rummer 119 boliger fordelt på henholdsvis 2- og 3-værelses enheder og med 1 fælleshus, som har et rummeligt selskabslokale med anretter køkken samt 2 gæsteværelser, som kan benyttes af beboernes familier.
Projektet er opført i gule bæredygtige mursten med altaner på de vestlige facader og fordelt på 4 blokke, som følger det naturligt skrående terræn, der resulterer i enkelte nedtrapninger af etager og tagterrasser.
De udvendige arealer tilbyder beboerne alt fra træningsfaciliteter til fælles orangeri og et flot gårdrum med plads til diverse sommerfester.
Det færdige boligprojekt certificeres efter DGNB Guld - læs mere om DGNB her
Byggeriet har opnået topkarakteren 4 x A. Læs også om BNKI karaktererne her
Thorstedlund Strandvej 12, 3600 Frederikssund, Denmark
Græse Strandvej, Engebæk, Græse Bakkeby, Frederikssund Kommune, Region Hovedstaden, 3600, Danmark