Frederiks Hus, Aarhus C
I den centrale del af Aarhus opfører Raundahl & Moesby et højhusbyggeri på ca. 27.000 m².
Byggeprojektet, kaldet Frederiks Hus, er sidste etape på Frederiks Plads og består af en kombination af boliger og erhverv i to sammenbyggede etageejendomme med tilhørende kælder under bebyggelsen.
Mange funktioner
Den ene bygning indeholder 29 etager med erhvervslejemål, hotellejligheder samt både ejer- og lejeboliger. Den anden bygning indeholder 4 etager og danner en tilhørende taghave mellem de to bygninger.
I stueplan er der planlagt udadvendte liberale erhverv, butikker, caféer eller restauranter ind mod Frederiks Plads. En grøn og levende plads, som tilføres nye beplantninger og opholdssteder for at understøtte det urbane bymiljø.
Reference til historisk placering
Den grønne, levende og centrale plads tilføres i forbindelse med projektet nye beplantninger og opholdssteder for at understøtte det urbane bymiljø og de historiske rammer.
Byggeriet er tegnet af C.F. Møller Architects og er præget af nøje udvalgte materialer og en facade, der matcher den centrale beliggenhed.
Frederiks Hus har i sin formgivning og materialevalg et gennemgående slægtskab til de øvrige bygninger på Frederiks Plads samt de omkringliggende historiske bygninger i området.
De gule Petersen Tegl skaber en tydelig reference til de bevarede bygninger fra Centralværkstederne og Aarhus Hovedbanegård mv. Frederiks Hus’ facader kendetegnes af den karakteristiske ’teglsløjfe’, der forbinder etagerne og giver adgang til altanerne.
Langs facaderne mod nord, vest og syd er der arkader, som fremhæver bygningens møde med terrænet og skaber en glidende overgang mellem inde og ude. Dette giver rum for oplevelser, når man færdes langs bygningen – og beskyttelse mod regn og vind.
Individuel tilpasning
Et af projektets særlige kendetegn er den høje grad af individuel tilpasning af de enkelte ejerlejligheder. De kommende lejere har i tæt samarbejde med Raundahl & Moesby, bygherren, rådgivere og ejendomsmæglere haft reel indflydelse på deres egen lejligheds indretning – herunder aptering og installationer.
Denne proces har krævet en stram koordinering mellem alle parter, men er forløbet konstruktivt og har resulteret i et slutprodukt, der i høj grad afspejler de enkelte ejeres ønsker og behov.
Højhuset vil i alt rumme 216 private boliger, 16 almene boliger og godt 8.500 m2 erhvervslejemål, hvoraf to etager er dedikeret till hotellejligheder.
Det færdige projekt certificeres til DGNB Guld.
Visualiseringer: JaboEjendomme
2, Frederiks Plads, Midtbyen, Frederiksbjerg, Aarhus, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, 8000, Danmark








