Skip to main content

Zarah og Maren fra 5 skoler har netop sendt os denne glædelige up date, som vi gerne vil dele med Jer.

 

Kære Raundahl & Moesby,

Her følger en lille up date fra 5 skoler på jeres fantastiske skole.

Hver dag danner skolen ramme for leg, læring og barndom for cirka 150 elever, fordelt på 3 klasser.

Undervisningen er delt op, så der er hold om morgenen og om eftermiddagen.

Eleverne kommer fra ekstrem fattigdom og var til at starte med dybt understimulerede.

Nu har de gået i skole i 5 måneder, og der er sket en enorm forandring. De er gået fra at kigge ned i jorden til nu, at se på hinanden. De er begyndt at forstå de regler, der gælder i en skole, og når man er sammen med andre mennesker. Deres lærerinder er dygtige til at tage sig kærligt og omsorgsfuldt af dem.

 

Vi har i opstarten haft et stærkt fokus på, gennem kreativ indlæring, at lære eleverne basale begreber så som farver, ugedage, årstider mv. Hver dag gennem hele ugen får de serveret et varmt måltid mad fra den fantastiske madmor, Emira. Eleverne har ikke spist morgenmad, når de kommer i skole, og de har ikke madpakker med hjemmefra. Derfor er frokostordningen afgørende for deres generelle trivsel, sundhed og indlæring.

 

I måneden efter jordskælvet var alle skoler lukket. Vi fandt finansiering til at etablere et gadekøkken fra jeres skole. Her havde vi mulighed for at servere 500 måltider mad om dagen til familierne. Det var en kæmpe succes og fantastisk at kunne bruge rammerne i skolen til at gøre så stor en forskel for familier i dyb krise. Da skolen åbnede igen, holdt vi en fest for eleverne og lærerne.

Mange kærlige hilsner fra os alle i 5 Skoler

 

Læs også vores blogopslag om de 5 skoler