Mar
06
2023

Velkommen til Mads Perret-Gentil

Det er med stor glæde at meddele, at vi har styrket vores salgsafdeling med ansættelsen af Mads Perret-Gentil.

Mads skal dels understøtte kontakten til markedet for Raundahl og Moesby øst og dels identificere fremtidige projektmuligheder. Mads har mere end 15 års erfaring i ejendoms- og entreprenørbranchen, hvor han senest har arbejdet som projektudviklings- & akkvisitionschef hos NPV og tidligere haft ansættelser hos Gefion Group og COPI Group.

Vi byder velkommen til Mads og ser frem til et godt samarbejde.

Feb
13
2023

7 nye praktikanter

Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til vores 7 nye praktikanter fra Ingeniør- og Bygningskonstruktørstudierne - Daoud Yadji-Hansen, Douglas Fernandes, Anders Bonde, Lena Fisker, Anders Jensen, Simone Cini og Emil Bangsgaard.

Raundahl & Moesby har lang tradition for at have praktikanter, og til dato er der fastansat 27 efter praktikforløbet. Det er en bevist strategi, at man både ønsker at have erfarne medarbejdere med lang anciennitet og unge mennesker med nye indsigter.

Den 9. februar samlede vi dem alle til introdag i Aarhus, og det blev en spændende dag. Carsten Raundahl bød alle velkommen og fortalte om Raundahl & Moesbys værdisæt, og hvordan det værdiskabende samarbejde understøtter den helhedsorienterede tilgang, som vi er kendt for. De hørte om vores ambitiøse mål på bæredygtighed og biodiversitet og om vores forretningsmodel, hvor vores Teknik & Design afdeling fortalte om det både at være med til at designe, opføre og sikre indtægter på byggerierne. Praktikanterne fik rig lejlighed til at netværke og skabe relationer, og efter frokost besøgte vi vores erhvervsbyggeri på Europaplads, hvor vi i totalentreprise opfører 19.000 m2 kontorbyggeri.

Praktikanterne er tilknyttet byggepladser i Esbjerg, Frederikssund, Ballerup, Glostrup og Aarhus og fik på introdagen mulighed for at møde hinanden, skabe relationer og få yderligere viden om Raundahl & Moesby.

Jan
30
2023

Velkommen til Carsten og Samuel

Velkommen til vores 2 nye kollegaer Carsten Eskelund-Brøste og Samuel Rasmussen.

Carsten er ansat som projektchef og kommer fra en lignende stilling hos Züblin A/S. Han har været i entreprenørbranchen 20 år og har arbejdet med alle former for byggerier, specielt indenfor erhvervssager. Hos os bliver han en del Teamet på af 21Ø i København.

Samuel har senest arbejdet på renovering af et erhvervsprojekt på Nørrebro, inden det var han en del af projektet Kronløbsøen, der er en del af Nordhavn samt udført tunnel og stålbroer i samme område. Hos os bliver hans først sag boliger i Græse.

Jan
16
2023

Nyt projekt for ATP Ejendomme

Hos Raundahl & Moesby er vi stolte over muligheden for at være med på dette særdeles spændende byggeprojekt for ATP Ejendomme. Som altid vil vi have fokus på at skabe de bedst tænkelige forudsætninger for det værdiskabende samarbejde. Vi ser nemlig ethvert byggeprojekt som en helhedsløsning, hvor alle fagligheder skal samles og bidrage til opgaven.


”Byggeriet certificeres til DGNB Guld og udføres i øvrigt med stor respekt for det aftryk, vi er med til at sætte for eftertiden” udtaler Carsten Raundahl.

Pressemeddelelse fra ATP Ejendomme. 

Jan
02
2023

Aarhus Stiftstidende har været på besøg

VI ARBEJDER ALTID HÅRDT PÅ AT LEVERE ET GODT ARBEJDE og flere og flere bemærker da også vores positive resultater. I sidste uge blev vi kontaktet at Aarhus Stiftstidende, som gerne ville lave et interview med Carsten Raundahl – Det er der kommet denne artikel ud af.

Følg os på facebook
eller linkedin

Følg med i nyheder, presse, jobopslag og meget mere - følg os på:

RAUNDAHL & MOESBY A/S Telefon +45 72 148 148

Cookies | 2016 © Raundahl & Moesby A/S