Jun
05
2018

Aflevering af 200 boliger i Aalborg

Torsdag kunne vi aflevere et færdigt projekt i Aalborg til en tilfreds bygherre - Lærernes Pension. Østeråparken består af 200 lejligheder i varierende størrelse fra 40 til 95 m² som alle har altan eller terrasse.

Maj
30
2018

GASA-grunden, Tilst

På en del af området på den tidligere GASA-grund i Tilst ved Aarhus skal Raundahl & Moesby i gang med at opføre to sideløbende etagebyggerier i 2 til 4 etager på hver 6.000 m². Det ene område består af en karrébebyggelse på 6.000 m² og det andet område er projekteret med tre delbebyggelser på hver 2.000 m². 

Maj
15
2018

Ny hjemmeside - koldinghave.dk

Vil du bo centralt i Kolding midt i grønne omgivelser, så tjek vores nye hjemmeside www.koldinghave.dk. Her kan du blive skrevet op til de nye boliger, som bliver bygget i løbet af 2019/2020.

Der skal bygges seks punkthuse, der varierer i højden fra tre til fem etager. Husene bliver bygget i tegl og de ca. 61 lejligheder er skabt med en bred målgruppe for øje og skal være for alle generationer, både singler, den lille familie med børn og ældre ægtepar.

Maj
04
2018

Nyt byggeri til C.W. Obel Ejendomme

Vi har indgået aftale med C.W. Obel Ejendomme om et nyt byggeri i Aalborg. Læs mere her.

Maj
02
2018

En dag i afleveringernes tegn

Ugen har stået afleveringernes tegn.
I Østeråparken i Aalborg blev 60 boliger afleveret til Lærernes Pension – de resterende 140 boliger afleveres 30. maj.
På den gamle godsbane i Aalborg blev ”Trappen” afleveret – i alt 100 boliger - til en privat investor.
Og I Aarhus afleverede vi de sidste 102 boliger i ERDAHUS, en del af Åbyen, til Danica Ejendomme/Evar Invest.
Samlet set er der på de 262 bolig med tilhørende kælder og friarealer konstateret 34 kosmetiske mangler – en malerplet eller en utilstrækkelig rengjort overflade – og disse er nu ved at blive udbedret, så beboerne kan undgå håndværkerbesøg efter indflytning.
Vi takker for det gode samarbejde, vi har haft med vores bygherrer og deres rådgivere på sagerne.

Apr
10
2018

Første rejsegilde på Sjælland

Det var en stor dag i Raundahl & Moesbys historie, da vi torsdag havde rejsegilde på vores første projekt i København. På Vanløse Alle 92 var råhuset rejst og traditionen tro var der rejsegilde for håndværkerne. Vi ser frem til flere rejsegilder øst for Storebælt. 

Feb
01
2018

Nyt boligprojekt i Kolding

I samarbejde med CEBRA_architecture har vi vundet et nyt boligprojekt i Kolding. Projektet Koldinghave består af 61 lejligheder og er beliggende centralt i Kolding i Bypark Øst. Læs mere her.

Jan
02
2018

Ny projektudviklingsdirektør

Velkommen til vores nye projektudviklingsdirektør Sune Birk Kerndrup. Sune kommer til R&M fra en stilling som Senior Markeds- og kundechef i NCC Danmark med ansvaret for salg i Jylland og Fyn. Vi glæder os til samarbejdet med Sune, som allerede er i fuld gang med sine første projekt – et boligprojekt på 20.000 m² i Aarhus, som skal udvikles over de næste par år samt et boligprojekt i Vejle på 7.000 m².

Følg os på facebook
eller linkedin

Følg med i nyheder, presse, jobopslag og meget mere - følg os på:

RAUNDAHL & MOESBY A/S Telefon +45 72 148 148

Cookies | 2016 © Raundahl & Moesby A/S