Mar
08
2023

Ny boligprojekt i Thors Have i Odense

For Heimstaden skal Raundahl & Moesby opføre et 23.170 m2 stort boligbyggeri i Odense. Thors Have bliver en helt ny bydel med almene boliger, private udlejningsboliger, rækkehuse og et bofællesskab, hvor biodiversitet og grønne ude- og opholdsarealer er i højsædet.

"Vi har varetaget alle opgaver lige fra grundkøb, skitsering og myndighedsbehandling, og dermed sikrer vi investoren den bedst mulige investering. Vi glæder os nu til at kunne tage 1. spadestik torsdag d. 9 marts i samarbejde med Borgmester Peter Rahbæk Juel og Heimstaden" fortæller projektudviklingschef hos Raundahl & Moesby, Janus Hermansen. Læs mere her. 

Mar
06
2023

Velkommen til Mads Perret-Gentil

Det er med stor glæde at meddele, at vi har styrket vores salgsafdeling med ansættelsen af Mads Perret-Gentil.

Mads skal dels understøtte kontakten til markedet for Raundahl og Moesby øst og dels identificere fremtidige projektmuligheder. Mads har mere end 15 års erfaring i ejendoms- og entreprenørbranchen, hvor han senest har arbejdet som projektudviklings- & akkvisitionschef hos NPV og tidligere haft ansættelser hos Gefion Group og COPI Group.

Vi byder velkommen til Mads og ser frem til et godt samarbejde.

Feb
13
2023

7 nye praktikanter

Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til vores 7 nye praktikanter fra Ingeniør- og Bygningskonstruktørstudierne - Daoud Yadji-Hansen, Douglas Fernandes, Anders Bonde, Lena Fisker, Anders Jensen, Simone Cini og Emil Bangsgaard.

Raundahl & Moesby har lang tradition for at have praktikanter, og til dato er der fastansat 27 efter praktikforløbet. Det er en bevist strategi, at man både ønsker at have erfarne medarbejdere med lang anciennitet og unge mennesker med nye indsigter.

Den 9. februar samlede vi dem alle til introdag i Aarhus, og det blev en spændende dag. Carsten Raundahl bød alle velkommen og fortalte om Raundahl & Moesbys værdisæt, og hvordan det værdiskabende samarbejde understøtter den helhedsorienterede tilgang, som vi er kendt for. De hørte om vores ambitiøse mål på bæredygtighed og biodiversitet og om vores forretningsmodel, hvor vores Teknik & Design afdeling fortalte om det både at være med til at designe, opføre og sikre indtægter på byggerierne. Praktikanterne fik rig lejlighed til at netværke og skabe relationer, og efter frokost besøgte vi vores erhvervsbyggeri på Europaplads, hvor vi i totalentreprise opfører 19.000 m2 kontorbyggeri.

Praktikanterne er tilknyttet byggepladser i Esbjerg, Frederikssund, Ballerup, Glostrup og Aarhus og fik på introdagen mulighed for at møde hinanden, skabe relationer og få yderligere viden om Raundahl & Moesby.

Jan
30
2023

Velkommen til Carsten og Samuel

Velkommen til vores 2 nye kollegaer Carsten Eskelund-Brøste og Samuel Rasmussen.

Carsten er ansat som projektchef og kommer fra en lignende stilling hos Züblin A/S. Han har været i entreprenørbranchen 20 år og har arbejdet med alle former for byggerier, specielt indenfor erhvervssager. Hos os bliver han en del Teamet på af 21Ø i København.

Samuel har senest arbejdet på renovering af et erhvervsprojekt på Nørrebro, inden det var han en del af projektet Kronløbsøen, der er en del af Nordhavn samt udført tunnel og stålbroer i samme område. Hos os bliver hans først sag boliger i Græse.

Jan
16
2023

Nyt projekt for ATP Ejendomme

Hos Raundahl & Moesby er vi stolte over muligheden for at være med på dette særdeles spændende byggeprojekt for ATP Ejendomme. Som altid vil vi have fokus på at skabe de bedst tænkelige forudsætninger for det værdiskabende samarbejde. Vi ser nemlig ethvert byggeprojekt som en helhedsløsning, hvor alle fagligheder skal samles og bidrage til opgaven.


”Byggeriet certificeres til DGNB Guld og udføres i øvrigt med stor respekt for det aftryk, vi er med til at sætte for eftertiden” udtaler Carsten Raundahl.

Pressemeddelelse fra ATP Ejendomme. 

Jan
02
2023

Aarhus Stiftstidende har været på besøg

VI ARBEJDER ALTID HÅRDT PÅ AT LEVERE ET GODT ARBEJDE og flere og flere bemærker da også vores positive resultater. I sidste uge blev vi kontaktet at Aarhus Stiftstidende, som gerne ville lave et interview med Carsten Raundahl – Det er der kommet denne artikel ud af.

Dec
15
2022

Flygtningeskole ved den Syriske grænse

Hvor er det dejligt at se, at vores sponsorskole for Syriske flygtningebørn nu er åbnet – og børnene har mulighed for at få en uddannelse ????????

Skolen til de syriske flygtningebørn er blevet til i et samarbejde med 5 Skoler.

Se film her. 

Dec
13
2022

Pressemeddelelse - Smedeland

Raundahl & Moesby totalentreprenør på visionært byomdannelsesprojekt

Raundahl & Moesby A/S skal i samarbejde med Koncenton A/S opføre en karré med 184 lejligheder samt erhverv som del af et ambitiøst byomdannelsesprojekt i Hersted Industripark. Beliggenheden i Storkøbenhavn, med den kommende Letbanestation og Vestskoven som nabo, er særdeles attraktiv og et af de områder, Raundahl & Moesby opfører flere byggerier i.

Med en helhedsorienteret tilgang, har Raundahl & Moesby i samarbejde med Koncenton stået for udvikling af projektet og lavet den tilhørende lokalplan. Der har været et tæt samarbejde med Albertslund Kommune, og lokalplanen er netop vedtaget og indeholder et samlet byggeri på 13.816 m² bolig samt erhverv og p-kælder.

Flere projekter i området

Raundahl & Moesby har tidligere været totalentreprenør på byomdannelsesprojekter, bl.a. i Kirkebjerg, Brøndby og udtaler: ”Vi er glade for at deltage i endnu et ambitiøst byomdannelsesprojekt. Det er spændende at udvikle nye boligområder, og vi arbejder ud over dette projekt med 5-6 andre beliggenheder i området. Både beliggenheden i Storkøbenhavn og visionen om den bæredygtige udvikling af forstæderne taler direkte ind i den fortælling, vi ønsker at være en del af ” udtaler projektudviklingsdirektør i Raundahl & Moesby, Morten Jensen.

Springende etageantal

En eksisterende erhvervsbygning nedbrydes for at skabe plads til byggeriet, som opføres som en firelænget karré i springende etageantal fra 4 til 7 etager. Facaden udføres med røde mursten og fladt tag ligesom gårdrummet anlægges grønt med legeaktiviteter for områdets børn. Lejlighederne er i varierende størrelser og henvender sig til en hurtigt voksende lejermasse. Byggeriet igangsættes i foråret 2023 og vil efter planen stå færdigt i 2025.

Dec
09
2022

R&M ansætter ny marketingchef

Vi er glade for at kunne fortælle, at vi pr. 01.12.2022 har ansat Johnny Willum i en nyoprettet stilling som marketingchef. Johnny har igennem 20 år drevet eget reklamebureau og har de seneste 4 år arbejdet som freelance rådgiver indenfor marketing og kommunikation.

Johnny udtaler: ” Det er ganske enkelt et ønskejob for mig, godt krydret med super dygtige kollegaer og særdeles spændende opgaver. De samfundsrelevante vinkler, de menneskelige perspektiver og de professionelle løsninger er blot nogle af de mange områder jeg glæder mig til at arbejde videre med.
Med min faglige erfaring og personlige interesser for vores samfund, byudvikling og byggeri ser jeg store muligheder for at kunne bidrage til fortællingen om en succesfuld og yderst professionel virksomhed som Raundahl & Moesby.”

Det går stærkt hos Raundahl & Moesby. Vores organisation vokser, vores kompetenceområde bliver større og vi får flere og flere projekter ind. Vi har derfor brug for at styrke vores kommunikation internt som eksternt, ligesom vi har et øget fokus på at styrke vores konkurrencekraft og position i markedet.

Nov
14
2022

4 nye kolleger

Velkommen til vores 4 nye kolleger Benjamin Letholm Riis, Johnny Noors, Kristian Andreasen og Jakob Mærsk Clausen.

Benjamin har en baggrund som Glarmester & Alu-tømrer, og har læst videre til bygningskonstruktør. De seneste par år har han arbejdet med tilbudsgivning og økonomi på byggesagerne hos Hybel. Hos os er han ansat som entrepriseleder og er en del af teamet på vores byggeplads i Græse.

Johnny har de seneste 23 år fungeret som projektleder hos forskellige entreprenører samt været 6 år hos Arkitema. Han har arbejdet med både hoved- og totalentrepriser samt renoverings sager og kommer senest fra Adsbøll. Han er ansat som projektleder på vores byggeprojekt på den gamle kaserne grund i Slagelse.

Kristian har tidligere arbejdet som tømrer, og har efterfølgende læste videre til bygningsingeniør. Han har de seneste år arbejdet som projektleder hos Sjælsø Management, hvor han har været med til at projektere og bygge erhvervs- og boligbyggerier. Kristian er ansat som projektleder og skal arbejde med byggesager på Sjælland.

Jakob er er nyuddannet Cand.merc i regnskab og finansiering og er blevet ansat som Finanscontroller i vores økonomiafdeling.

Følg os på facebook
eller linkedin

Følg med i nyheder, presse, jobopslag og meget mere - følg os på:

RAUNDAHL & MOESBY A/S Telefon +45 72 148 148

Cookies | 2016 © Raundahl & Moesby A/S