Aug
05
2020

Nyt projekt i Risskov Engby

Nyt projekt for Heimstaden i Risskov Engby. Læs mere her

Jun
16
2020

10.000 m² boligbyggeri i Risskov Engby

Et nyt byområde, Risskov Engby, på Arresøvej i det nordlige Aarhus foldes ud i disse år, og til august går Raundal & Moesby i gang med at klargøre grunden til et nyt spændende boligbyggeri, som Koncenton har overtaget. Læs mere her.

Maj
29
2020

Ny hjemmeside - Kirkebjergparken.dk

Kirkebjerg – den nye bydel i Glostrup – er godt på vej. Som det allerførste boligbyggeri i Kirkebjerg er Kirkebjerg Parkens første etape nu meget synlig. Når projektet er færdig, indeholder det 173 lejligheder i forskellige størrelser og med varierende antal værelser. Se mere på www.kirkebjergparken.dk.

Maj
15
2020

Ny projekt i Frederikssund

I samarbejde med Core Property har vi udviklet et nyt boligprojekt på Kocksvej i Frederikssund.

Byggeriet består af 70 3-værelses lejelejligheder på ca. 78 m² og ligger i et nyt byområde i Frederikssund tæt ved Frederikssund station. Området er præget af dejlig natur med kun 600 meter til Roskilde Fjord.

Byggeriet opføres i kvalitetsmaterialer og der er lagt vægt på regulære rum med gennemtænkte løsninger og fra lejlighedens køkken/alrum bliver der udgang til sydvendt altan/terrasse mod bebyggelsens hyggelige haverum med oase og orangeri.

Ultimo 2021 står byggeriet klar til de nye beboere.

Maj
15
2020

Ny projektudviklingschef

Velkommen til vores nye projektudviklingschef Janus Hermansen. Janus har 20 års erfaring i byggebranchen – de første 10 år som udførende, og de seneste 10 år har han beskæftiget sig med salg og projektudvikling.

Janus har arbejdet hos en række projektudviklere, herunder NCC, AG Gruppen og senest CASA. I Raundahl & Moesby skal han være med til at udvikle projekter i hele landet fra kontorene i Aarhus og København.

Mar
29
2020

Solid kapital og milliardomsætning

Læs vores pressemeddelelse vedr. regnskabet for 2019 her

Jan
30
2020

Rejsegilde på Koldinghave

Onsdag var der rejsegilde på vores boligprojekt i Kolding – Koldinghave. Vi fik ikke alene fejret håndværkerne, men også at prøvelejligheden var klar til fremvisning. En masse interesserede købere var dukket op, de kunne høre projektets arkitekt Mikkel Frost fortælle om hans idéer med byggeriet og borgmester Jørn Pedersen talte om sammenhængen med klimaparken. Herefter var der pølser og Cocio - og home stod klar til at fremvise prøvelejligheden.

Jan
28
2020

Ny entrepriseleder i Øst

Velkommen til vores nye kollega Mads Rye Kaarsberg. Mads er netop blevet færdig som bygningsingeniør. Han har benzin i blodet og er tidligere Danmarksmester i Gokart og kører i dag klubrally, så vi er sikre på, at han kan holde farten på vores byggeplads på Englandsvej, hvor han er ansat som entrepriseleder.

Jan
21
2020

3 nye kollegaer

Velkommen til vores 3 nye kolleger Frederik Valentin Harder, Ismail Hidiroglu og Michael Lindberg. Frederik er blevet færdig som bygningskonstruktør og starter hos os som entrepriseleder. Hans første projekt bliver Carlsbakken i Hillerød.
Ismail har tidligere været i praktik hos os og er nu blevet færdig som bygningskonstruktør. Han starter som entrepriseleder på Carlsbakken i Hillerød.
Michael har tidligere været ansat hos Arkitektgruppen og senest hos Aarsleff som projektleder. Igennem årerne har han bygget både erhverv, boliger og detail. Michael starter som projektleder på projektet Kirkebjergparken i Brøndby.

Jan
07
2020

Nyt domicil til Aarhus Vand

Raundahl & Moesby skal bygge nyt domicil for Aarhus Vand

Raundahl & Moesby har netop skrevet kontrakt om totalentreprisen med Aarhus Vand om projektet, der opføres i en partneringaftale sammen med NIRAS og Cebra.

Aarhus Vand har købt en 37.000 kvadratmeter stor grund i den sydlige del af byen, hvor selskabet vil samle sine nuværende lokationer i et nyt stort og moderne domicil, der skal huse samtlige 235 medarbejdere.

Der er tale om et projekt på samlet 10.000 kvadratmeter fordelt på administration samt service- og produktionsarealer.

Raundahl & Moesby underskrev kort før jul kontrakten med Aarhus Vand, der har Erik Arkitekter med som bygherrerådgiver.

- Totalentreprisen gennemføres i partnering, hvor huset skal skabes i fælles samarbejde med Aarhus Vand fra første idéskitse til endelig ibrugtagning – på samme måde som størstedelen af de projekter, som vi kaster os over og helt i tråd med vores DNA, fortæller CEO Carsten Raundahl.

Raundahl og Moesby har rådgiverteamet bestående af arkitektfirmaet Cebra og NIRAS med på opgaven. Begge har Raundahl & Moesby tidligere med stor succes arbejdet sammen med på andre opgaver, så alle ser frem til endnu et vellykket projekt.

Grunden er placeret i et helt nyt innovationsdistrikt, hvor Aarhus Vand sammen med Aarhus Kommune vil bane vejen for etablering af en national vandklynge med virksomheder, startups og forsknings- og vidensinstitutioner inden for dansk vandteknologi i Aarhus.

Endnu er der kun for en del af området udarbejdet lokalplan. Aarhus Vand skal derfor sammen med Aarhus Kommunes planafdeling, C. F. Møller samt Raundahl & Moesby udarbejde en lokalplan for området, hvor den købte grund ligger.

Aarhus Vands nye domicil forventes at være klar til indflytning til udgangen af 2022.

Følg os på facebook
eller linkedin

Følg med i nyheder, presse, jobopslag og meget mere - følg os på:

RAUNDAHL & MOESBY A/S Telefon +45 72 148 148

Cookies | 2016 © Raundahl & Moesby A/S