Skip to main content

En grønnere byudvikling kan ikke bare forbedre biodiversiteten, men kan også bidrage som en løsning på fremtidens klimaudfordringer og samtidig skabe sundere bymiljøer med højkvalitets rekreative muligheder. - Læs Raundahl og Moesbys guide til bedre Biodiversitet indenfor byggeriet.

Men hvad er biodiversitet og hvorfor er det vigtigt? FN definerer biodiversitet som: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldighed af økosystemer.”  Biodiversitet er derfor variationen i alt liv både på land og i vand, og kan måles som antallet af arter, naturtyper, levesteder og økosystemer. 

Verdensbanken vurderer at tab af biodiversitet kommer til at koste verdenssamfundet $2.7 trillioner årligt frem mod 2030 gennem tab af økosystemstjenester som ren luft, fødevarer, filtrering af forurening og mental afslapning[i]. Biodiversitet er derfor et kerne-element i en bæredygtig fremtid. I byerne er der et uudnyttet bæredygtighedspotentiale i at tænke biodiversitet ind i byudviklingen, og her har byggebranchen muligheden for at gøre en forskel. Det er netop totalentreprenør Raundahl og Moesby´s ambition.

 

Rapport fra Aarhus Universitet

Desværre er biodiversiteten i Danmark, lige som i resten af Verden truet. Siden man begyndte at måle landets samlede biodiversitet i 2010 og frem til 2020 har der nærmest ingen forbedring været at spore. I en rapport fra Aarhus Universitet vurderes det at ud af 171 biodiversitetsindikatorer for arter, levesteder og processer, at 51 % er i stadig tilbagegang, mens kun 12 % vurderes at være stabile eller i fremgang. Man taler om at vi nu har en biodiversitetskrise på lige fod med klimakrisen.

I december 2022 vedtog ledere fra alle verdens lande en ny global biodiversitetsaftale med formålet at vende tabet af biodiversitet frem mod 2030. En af målene er bl.a. at sikre inklusion af biodiversitet i byplanlægning for at sikre en bæredygtig urbanisering for fremtidens byer. Også i EU er der fokus på biodiversitet, hvor biodiversitet indgår som et mål i den nye EU taksonomi. EU taksonomien er et fælles regelsæt, der fremadrettet kommer til at afgøre hvilke aktiviteter en virksomhed kan kalde bæredygtige.  

 

Trusler mod biodiversiteten

Ifølge The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES) er der fem primære trusler mod biodiversiteten i Danmark:   

  1. Mangel på plads
  2. Ensartethed og mangel på sammenhæng i tid og rum (kontinuitet)
  3. Dræning og afvanding
  4. Mangel på store nøglearter (planteædere og rovdyr) og deres funktioner
  5. Udledning af miljøfremmede stoffer og næringsstofbelastning

For at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark, er der brug for store sammenhængende og selvforvaltende naturområder, hvor biodiversiteten har førsteret. Derfor er der brug for, at vi i højere grad beskytter de eksisterende naturarealer og udvider dem gennem naturgenopretning. Alle fem trusler kan imidlertid også adresseres i byggeprojekter. En grønnere byudvikling kan ikke bare forbedre biodiversiteten, men kan være en løsning på fremtidens klimaudfordringer og skabe sundere bymiljøer med højkvalitets rekreative muligheder. Dermed opnår man synergi i den begrænsede plads i byerne og opnår fordele for biodiversitet, klima og sundhed.

For byggebranchen er det vigtigt, at vi giver plads til biodiversitet, og derefter skaber de bedste forhold for bedre biodiversitet ved f.eks. at plante hjemmehørende plantearter, skabe et varieret udvalg af levesteder og tilpasser plejen af arealet.  - Målet er at turde slippe naturen løs.

I en undersøgelse fra Københavns Universitet har man vist at udvalgte danske dyr, planter og svampe er i fremgang i byområderne. Baseret på mere end 1 million observationer indsendt af frivillige danskere fra 2015-2020, ser man at almindelige arter som guldsmede, blåfugle, viber, egern, brune frøer og en plante som Liden-Klokke er i fremgang i haver, parker, sommerhusområder og skove nær byerne. Det står i skarp kontrast til udviklingen i de danske områder med høj naturværdi og landbrugsarealer og viser at indsatsen for at øge og forbedre den bynære natur er afgørende og bestemt også gør en markant forskel.

 

Skab levesteder og få mere dyreliv på grunden

Biodiversiteten i Danmark er, som bekendt, truet af mangel på plads fordi vi i høj grad har omdannet vores arealer fra natur til arealer, der primært understøtter menneskets behov. Derfor er det vigtigt at vi begynder at indrette vores grønne arealer omkring boliger og erhverv, så arealerne kan være med til at understøtte biodiversiteten bedst muligt. Vi kan direkte styrke plantediversiteten ved at plante danske (hjemmehørende) buske og træer, og udså frøblandinger med danske urter og græsser, men det er i lang højere grad svært at styre dyrelivet, der jo selv bestemmer om de vil flytte ind. Det vi kan gøre, er at sikre at vi på grunden skaber de rette forhold, der opfylder behov fra alle trin i dyrenes livscyklus.

Livscyklus omfatter hele en organismes levetid fra fødsel til død inklusiv reproduktion. Hvis man vil have biodiversitet på ens arealer, er det vigtigt at man prøver at indtænke, hvordan man kan opfylde arternes behov igennem hele deres livscyklus og ikke kun f.eks. redekasser eller insekthoteller, der kun understøtter reproduktion, men ikke fødesøgning. Hvis ikke, vil arternes mulighed for etablering i området være usikker.  Det er desuden vigtigt hvor tiltag placeres – f.eks. bør man spørge sig selv om fødekilder tæt nok på reden til at forældrene kan finde mad under yngelpleje.

 

Animal-aided-design

Eftersom forskellige arter ikke stiller de samme krav til føde eller reproduktion, er det en god ide at udvælge fokusarter man designer til i landskabet. Det er en designtilgang man kalder animal-aided-design, som også er grundlaget for en del af bæredygtighedscertificeringen DGNB. En god indikator for hvilke dyrearter, der kan tænkes at flytte ind i et område, er dyrearter der allerede findes i landskabet omkring den aktuelle byggegrund.

Man kan afsøge området og kigge efter fugle og insekter, men man kan også bruge andre kilder til information som f.eks. indberetninger fra naturinteresserede borgere. Her er hjemmesiden www.arter.dk en rigtig god mulighed, da man her både kan finde observationer fra et bestemt geografisk område, og også kan lære mere om de enkelte arter. 

Der er flere konkrete tiltag man kan tage initiativ til, f.eks. at efterligne gamle hule træer med fuglekasser, og skabe insekthoteller af kvasbunker, stendiger og sand bunker. Vær opmærksom på at insekthoteller og fuglekasser skal konstrueres rigtigt af hensyn til dyrs og insekters sikkerhed.

Gode tips og Guide til bedre Biodiversitet indenfor byggeriet

Genbrug af strukturelle elementer

Gem store sten og fældede træer på byggepladsen og saml faldne og afklippede grene i kvasbunker som insekthotel. Her er eksempler på forskellige tiltag målrettet specifikke dyrearter eller –grupper: ​ 

Sand og sten

Stier anlagt med sand i stedet for fliser giver fugle mulighed for at sandbade​. Solbeskinnede sten tiltrækker sommerfugle og andre koldblodede dyr, der har behov for at varme for at kunne bevæge sig. På skyggesiden skaber sten et koldere mikroklima, der skaber levested for skyggetolerante plantearter.

Stenbunker placeres sydvendt hvor de kan blive varmet op af solen. Læg de største sten nederst for at give stabilitet. Grav dem gerne lidt ned i jorden. Sørg for, at der er en hældning, så stenene ikke falder ned af sig selv. Undgå at bruge mørtel, da det fylder alle de vigtige huller op, så dyrene ikke kan bo der.

Kvasbunker og dødt ved

Kvas og grene fungerer som skjul for f.eks. pindsvin og krybdyr om vinteren, og er føde for særlige svampe og insekter, der lever af at nedbryde ved. En kvasbunke kan også erstatte et insekthotel som leve- og reproduktionssted for insekter.  

Kvasbunker laves ved at fylde grene, kviste, blade og andet plantemateriale på. Jo mere materiale, der er på bunken, jo mere varmt og tørt bliver der inde i midten af den til dyrene. ​Lad kvasbunken passe sig selv, og fyld mere på efterhånden som den synker sammen. Dødt ved placeres i skovbunden, eller kan spredes ud over grunden enkeltvis.

Redekasser

Fuglekasser og insekthoteller kan skabe mere biodiversitet på et område ved at erstatte naturlige redepladser og overvintringssteder. Det er vigtigt at både fuglekasser og insekthoteller er designet korrekt for at sikre overlevelsen af beboerne, og ikke alle tilgængelige på markedet lever op til dyrenes behov. 

Fuglehuse bør som udgangspunkt hellere være en lille smule for stor, end for lille, da der er en risiko for, at nogle af fugleungerne dør af varme eller bliver mast. Indgangshullet skal altid vende mod nord eller øst netop for at undgå, at redekassen bliver for varm af solens stråler, og at æg eller unger dør af hedeslag.  Alle redekasser skal have ventilation og afløb i bunden i form af enten et lille hul eller revne, så blandt andet regnvand kan løbe væk. De fleste fugle foretrækker redekasser opsat i højden mellem 1,6-2 meter. Der er dog undtagelser, hvor en højde på 3 meter eller mere er krævet.

Insekthoteller

I stedet for at købe dyre og dårligt designede insekthoteller, kan man bore huller i dødt træ (eg, bøg eller ask). Hullerne skal være glatte og gerne i forskellige diameter fra 3-10 mm, for at tilgodese flere arter af insekter. Hullerne må gerne være minimum 15 cm dybe- gerne dybere jo større, diameteren er. Jord bierne bygger reder, der er for svære at efterligne kunstigt. Men kan i stedet lade egnede steder stå uforstyrret og med sparsom vegetation for at efterligne de forhold, jord bierne finder attraktive- f.eks. en sydvendt skråning, sand bunker eller stendiger.

 

Grønne tage og vægge skaber plads til biodiversitet

I byerne, hvor vi ofte bygger tæt, er der kamp om pladsen og det kan være udfordrende at finde plads til biodiversitet på trods af de mangle gavnlige afledte effekter som f.eks. klimatilpasning og sundhed. Derfor kan grønne tage og vægge være en god tilgang til at få mere vegetation, og dermed biodiversitet, ind i byerne til glæde for mennesker og dyr. En af de største trusler mod biodiversitet i Danmark er manglen på plads, og her kan det netop hjælpe at kigge op og udbytte de mange innovative teknologier til grønne vægge og tage, der efterhånden er kommet på markedet. Dog er det vigtig at man tænker over designet at de grønne tage og vægge og overvejer hvordan de kan udgøre gode levesteder for dyr og planter.    

Grønne tage

Grønne tage har som udgangspunkt højere biodiversitet end konventionelle tage. Ved at etablere planter på et tag, skabes der levesteder for insekter, fugle, flagermus, svampe og mikroorganismer. Ved at vælge flere plantearter og substrat typer og dybder (jord, sten, sand, dødt ved) skabes en variation af habitater/levesteder og forskelligt mikroklima, der tiltrækker flere forskellige arter af f.eks. insekter og fugle og dermed mere biodiversitet. Sedumtag bruges ofte, men man bør være opmærksom på, at sedumtage typisk består af en eller få arter med samme blomstringsperiode og derfor har lavere effekt på biodiversitet end mere artsrige grønne tage. Sedum tage vil typisk kun have en hjemmehørende art i Danmark, og har derfor interaktioner med færre arter af bestøvere som f.eks. bier og sommerfugle og derfor lavere værdi for biodiversitet. 

 

Begrænset pleje

Grønne tage er generelt tørre og varme habitater og tiltrækker derfor varme-tilpassede arter af planter og dyr, der er forskellige fra arter på de omkringliggende arealer på grundniveau. Det tørre og varme miljø kan dog føre til at vand bliver en begrænsende faktor, og lagring af vand i substratet kan derfor med fordel indtænkes i design. Begrænset pleje i form af slåning er bedst, da planterne for mulighed for at blomstre til gavn for tilknyttede arter af insekter og fugle. Gødning frarådes.    

Grønne tages betydning i forhold til at skabe sammenhæng i landskabet afhænger af størrelsen af det habitat man skabe på taget, afstanden til andre lignende habitater i landskabet, bygningens højde og arternes spredningsevne. Bygninger >5 etager høje har begrænset betydning for biodiversitet, medmindre man specifikt designer for migrerende og højtflyvende arter som trækfugle eller skaber sammenhæng med grundniveau gennem grønne terrasser på lavere etager eller grønne vægge.   

De vigtigste faktorer

I tabellen nedenfor kan ses en oversigt over nogle af de vigtigste faktorer man skal overveje ved et grønt tag.

Tagtype

Ekstensiv

Semi-intensive

Intensiv

Brug​

Landskab​

Haver/landskab​

Haver/parker​

Type vegetation​

Tørketolerante mosser, urter, græsser. Typisk monokultur​

Urter, græsser, buske​

Græsplæner, flerårige planter, buske, træer. Understøtter variation af arter og habitater​

Vanding​

Aldrig​

Periodisk​

Jævnligt​

Substrat dybde​

60-200 mm​

120-250 mm​

150-400 mm​

Vægt​

60-150 kg/m​

120-200 kg/m​

180-500 kg/m​

Pris​

Lav​

Middel ​

Høj​

Biodiversitet​

Lav værdi. Ringe mulighed for at skabe variation af habitater eller tilføje Strukturelle elementer ​

Middel værdi. Større variation af habitater skaber levegrundlag for flere arter. ​

Høj værdi. Stor variation af arter, habitater og økologiske funktion. Mulighed for at tilføje strukturelle elementer.  Længere blomstringstid.​

 

Grønne vægge

Grønne vægge adskiller sig fra grønne tage ved at have et andet mikroklima og dermed understøttelse andre typer habitater og arter. De kan sammenlignes med klippevægge med planter i naturen, og vil typisk være kendetegnet ved at være relativt tørre miljøer. Grønne vægge kan fungere som spredningskorridorer mellem landarealer og grønne tage og forstærker dermed biodiversitetsværdien af grønne tage. De kræver normalt mere vedligehold og har højere etableringsomkostninger end grønne tage. Hvis planterne ikke har rodforbindelse til jorden, skal man typisk have etableret en form for vandingssystem, hvis planterne skal holdes grønne og ikke udtørre.   

Fra Danmark har vi også traditionelt arbejdet med grønne vægge som f.eks. Efeu der findes på mange bygninger, og gavner biodiversiteten ved at blomstre sent i sommersæsonen og leverer nektar til bestøverne i perioder, hvor meget lidt andet blomstrer.

Se effekten af grønne vægge og tage

Selv små tiltag kan have betydelige effekter for biodiversiteten i fremtidens byggerier og tilmed øge livskvaliteten hos både beboere i boligbyggerier, og brugere af erhvervsområder. Derfor er bæredygtighed herunder biodiversitet, et af flere parametre, som Raundahl & Moesby bringer ind i beslutningsprocessen når et byggeri skal udformes og projekteres. Raundahl & Moesby har også udviklet et biodiversitetsværktøj, som kan bruges til at estimere effekten af grønne tage og vægge for biodiversitet. Læs om vores biodiversitetsmodel https://raundahl-moesby.dk/biodiversitet-og-groenne-bymiljoeer/

 

DE VIGTIGSTE FAKTORER

Biodiversiteten i Danmark er truet, og især mangel på plads og gode levesteder er et problem. Ved at give plads og skabe de rette forhold kan grønne elementer i byggeprojekter være med til at skabe bedre biodiversitet i vores byer. Biodiversitet er koblet til en række essentielle økosystemtjenester som luftkvalitet, klima og sundhed, og der er derfor et stigende fokus på at bevare biodiversiteten. Især indenfor den moderne byudvikling, har der været en tendens til at bygge tæt – ofte på bekostning af de grønne områder og den bynære biodiversitet. Fortætning af vores byer er vigtig i forhold til andre aspekter af bæredygtighed da det f.eks. giver kortere transport afstande og frigør areal uden for byerne til natur og biodiversitet. Pladsen i byerne vil også fremadrettet være begrænset af konkurrerende behov. Det er derfor vigtigt at fokuserer på de tiltag, der har den største positive effekt på biodiversiteten. 

Med Raundahl og Moesby´s Guide til bedre Biodiversitet indenfor byggeriet er du godt på vej. Læs også Raundahl & Moesby´s artikel om Fremtidens Byudvikling https://raundahl-moesby.dk/den-fremtidige-byudvikling-urbanisering-bysamfund-og-baeredygtige-boligbyggerier/

Med udgangspunkt i den videnskabelige litteratur, har R&M sammenfattet 20 konkrete tips til bedre biodiversitet for byggerier. De 20 tips fordeler sig under 6 principper der understøtter biodiversitet. Her er de økologiske grundtanker for hvert princip præsenteret sammen med eksempler på tips, der kan være med til at opfylde princippet.  Se bogen her https://raundahl-moesby.dk/baeredygtighed/#biodiversitet

PRINCIP 1 BESKYT NATUREN

At få arterne til at etablere sig på et område tager tid, og det er derfor betydningsfuldt at bevare eksisterende naturområder på byggearealet, da man her kan have velvoksne træer og buske samt frø fra urter og græsser i jorden. Ved at skabe en sammenhæng i rum gennem forbundne grønne eller blå korridorer til det omkringliggende landskab, giver man arterne en mulighed for at sprede sig hurtigt ind i byggearealet efter den forstyrrelse et byggeri er. Tænk i at bevare kontinuiteten både i rum og tid – dvs. at man prioriterer større sammenhængende grønne og blå arealer, der også bevares over tid, frem for flere små og isolerede arealer.

Tip #1 i bogen - Bevar eksisterende natur

Lad om muligt eksisterende træer og krat indgå i byggeriets omgivelser. Træernes stammer, bark og svampe er ofte vigtige levesteder for mange arter. Udvælg en del af byggefeltet, som ikke berøres under byggeriet, som planter og dyr så kan sprede sig fra.      

PRINCIP 2 FORØG AREALER

Større arealer giver plads til flere arter. Større arealer er også mindre sårbare over for tilfældige hændelser som tørke, oversvømmelse og sygdomme, der kan udrydde alle arterne i et område. I byerne kan der skabes mere plads ved at tænke kreativt omkring arealanvendelse f.eks. ved at lave grønne vægge og delvis begrønning af brandveje.    

Tip #3 i bogen - Skab grønne tage og vægge

Vælg så dyb en grobund (substrat) som muligt med forskellige plantearter og substrattyper (jord, sten, sand, dødt ved) til tage og vægge. Det giver levesteder for en stor variation af insekter, fugle, flagermus, svampe og mikroorganismer.

PRINCIP 3 SKAB LEVESTEDER

Et habitat er det naturlige miljø en art kræver for at kunne overleve og formere sig. For et dyr vil det være alt hvad dyret behøver for at finde føde, finde en mage og reproducere sig, mens det for en plante vil være de rigtige jordbunds- og klimaforhold. Forskellige arter er tilpassede forskellige habitater, og ved at skabe en variation af habitater på vores areal, skaber vi levegrundlag for at mange forskellige arter af dyr og planter kan overleve.

Samlet set giver flere levesteder dermed højere biodiversitet. Habitater er specifikke for den enkelte art, men som eksempel kan nævnes planten kornblomst, der kræver, tør næringsrig sandjord, stor vandsalamander, der lever omkring og yngler i rene vandhuller, eller skovskade der findes i de fleste typer af skov så længe at træer, buske og tæt underskov udgør et godt dække.  

Tip #6 i bogen - Næringsfattig jord giver et rigere dyre- og planteliv

Det lyder omvendt, men I bør afslutte terrænet rundt om byggeriet med næringsfattig jord frem for fed muld. Så fremmer I betingelserne for flere plantearter, frem for få konkurrencestærke og hurtigt voksende.

PRINCIP 4 FREM DIVERSITET

Arter er tilpassede deres oprindelige geografiske egn af verden. Ved at vælge hjemmehørende plantearter – dvs. arter der findes naturligt i Danmark – sikrer man, at de planter, der etableres på byggearealet, kan fungere som habitat for andre tilknyttede dyrearter. F.eks. er mange sommerfugle kun i stand til at yngle på bestemte plantearter. Ved at udelukkende vælge danske plantearter, sikrer man sig også, at man ikke spreder såkaldte invasive arter – arter der har en negativ effekt på den eksisterende natur - såsom japansk pileurt eller hybenrose. Mange danske plantearter er også truede, og man hjælper også direkte diversiteten af planter, ved at vælge hjemmehørende plantearter.       

 Tip #11 i bogen - Brug danske plantearter

Samspillet mellem planter, dyr og insekter er skabt gennem millioner af år. Vælg derfor planter, der hører naturligt hjemme i den danske natur.

PRINCIP 5 SKAB SPREDNING

Ved at skabe sammenhæng med omkringliggende naturarealer i landskabet, skaber man mulighed for at nye arter kan indfinde sig på byggearealet. Spredning kan ske i grønne korridorer med vegetation, men også ved at give plads til vand og lade åer og vandløb danne blå korridorer. Selve spredningen sker gennem arternes bevægelse, hvor f.eks. fugle eller bier kan flyve ind på arealet, eller planter hvis frø passivt bliver ført med vinden eller vand og derefter spirer. Over tid skaber det større biodiversitet ved at øge antallet af dyre- og plantearter sammenlignet med etableringstidspunktet. Vi kan skabe de optimale forhold for spredning ind i vores arealer ved at etablere gunstige forhold, der så vidt muligt efterligner naturområderne i det omkringliggende landskab.       

Tip #14 i bogen - Skab sammenhæng

Skab korridorer mellem byggeriets grønne arealer, og lad dem spille sammen med de naturlige omgivelser. Så kan fx sommerfugle og bier flyve ind på arealet, og plantefrø kan føres ind med dyr og vinden og spire.

PRINCIP 6 BEVAR NATURLIG DYNAMIK

En vis grad af forstyrrelse i naturen er med til at skabe betingelser for flere arter. F.eks. vil et træ der vælter i en storm eller græsning af store dyr åbne op for lys til de mindre planter i bunden og sikre at de kan vokse op. På samme måde vil skiftende vandmængde i vandløb og søer skabe en delvist oversvømmede zoner, hvor bestemte planter tilpasset disse våde forhold kan vokse. For at opnå høj biodiversitet med et minimum af pleje, vil vi gerne skabe naturlige dynamikker på vores byggeareal. Det kan være svært at indføre store græssende dyr, som der findes i naturlige økosystemer, men vi kan efterligne processen ved moderat slåning og frigørelse af vand på arealerne.

Tip #16 i bogen - Slip naturen løs!

Efterlign naturens processer: Slå åbne naturarealer en-to gange årligt efter blomstring og fjern den slåede biomasse, lad døde træer og buske ligge, tillad vandmængden at variere naturligt i byggeriets vådområder, og lad arterne vokse, hvor de vil.

 

Den grønne Gren

”Vi er ganske enkelt ved at save den gren over vi selv sidder på!" - således udtaler adm. direktør Carsten Raundahl. Derfor er det vores håb, at vi sammen kan gøre en indsats. Som en del af byggebranchen ønsker vi at bidrage med implementeringen af forskellige tiltag, der skaber bedre vilkår for den levende og balancerede bynatur. Selvom vi ikke kan gøre det store alene, så håber vi at kunne inspirere andre og på den måde påvirke mekanismerne i byggebranchen til at fremme biodiversiteten omkring fremtidens byggeprojekter.

Hos totalentreprenør Raundahl & Moesby har vi blandt andet udviklet vores eget biodiversitetsprogram ligesom vi også har tilknyttet en biolog med ekspertise indenfor biodiversitet. Hun arbejder bl.a. med overvågning og vurdering af de naturlige økosystemer samt formidling af vigtigheden i at støtte naturens mangfoldighed i Danmark. Vi har valgt at dele vores viden og erfaring og bidrager også gerne med rådgivning og forslag der kan gavne biodiversiteten omkring fremtidige erhvervs- og boligområder”.

I tæt samarbejde med Kristine Engemann Jensen

Denne artikel og Guide til bedre Biodiversitet indenfor byggeriet er skrevet af Kristine Engemann Jensen, PHD i biodiversitet - i samarbejde med totalentreprenør Raundahl & Moesby, som ønsker at bidrage til bedre forhold for biodiversiteten i Danmark.

Ønsker du at læse om EU taksonomiforordningens artikel 7,1 og hvordan Raundahl & Moesby har taget initiativer i retning af et mere bæredygtigt byggeri kan du læse artiklen her