Ny Projektleder:
Nye byggeprojekter, nye folk på pladserne. Totalentreprenør Raundahl og Moesby har ansat Carsten Stubkjær som projektleder. Med opstart af flere nye byggeprojekter, bl.a. på Fyn, har vi netop brug for en erfaren og kompetent profil, som Carsten.
Med en baggrund som elektriker, kloakmester og bygningskonstruktør har Carsten arbejdet med jord/kloak entrepriser, apteringsentrepriser og de seneste år installationsfagene. Vores nye projektleder, Carsten kommer fra JFP, hvor han netop har færdiggjort byggeprojektet, Ruten Plejecenter for KAB.
”Jeg har fokus på detaljerne og går helst ikke på kompromis med kvalitet og styring for arbejdet skal laves rigtigt første gang – sådan har det bedst”, udtaler Carsten. Om de samme dyder gælder, når han på 17. år bygger på sit eget hus, vides ikke😊
Vores nye projektleders udtalte fokus på retning og mål ses også, når han hvert år kører ned ad pisterne eller lufter sin MTB eller landevejscykel.
Velkommen til Carsten – Vi ser frem til et godt samarbejde😊