GRØN VÆKST

Raundahl & Moesbys tilgang til biodiversitet 

I byggebranchen kan vi bidrage til at afværge biodiversitetskrisen gennem tiltag der skaber mere biodiversitet omkring og på vores bygninger. Vi kan ikke gøre en stor forskel alene, men ved at gå foran i byggebranchen, håber vi at skabe en akkumulerende effekt ved at inspirere andre til også at fremme biodiversiteten i deres byggeprojekter. Vores tilgang er at bruge områderne på den rigtige måde, og fokusere på de konkrete tiltag der virkelig skaber værdi for biodiversitet. Derfor har vi udviklet Raundahl og Moesby´s egen biodiversitetsmodel som en tilgang til biodiversitet baseret på den nyeste viden inden for området, som vi bruger på alle vores projekter. En tilgang der gør, at vi tager stilling til hvert enkelt byggeprojekt, og målrettet går efter at skabe mest biodiversitet indenfor byggeprojektets rammer.

Etablering af biodiversitet tager mange år, da planterne skal vokse til og dyrene derefter sprede sig ind i arealet. Derfor vil den endelige effekt ved at ændre tilgangen til biodiversitet først kunne måles årtier efter etableringen af landskabet. Fra videnskabelige studier ved man dog, at med de rette tiltag vil biodiversiteten tiltage for hvert år. Med vores tiltag sætter vi rammerne for at biodiversitet får den bedste mulighed for at udvikle sig for hvert projekt og dermed på sigt bidrage til at styrke biodiversiteten i Danmark.

Raundahl og Moesby´s egen biodiversitetsmodel

Totalentreprenør Raundahl og Moesby´s egen biodiversitetsmodel består af konkrete tiltag, der tilpasses forskellige typer af byggerier. Først etableres en biodiversitets baseline for byggeområdet; dvs. hvad er den eksisterende biodiversitetsværdi af arealet, hvad skal bevares og hvordan kan arealet indgå i en større sammenhæng med det omkringliggende landskab. Derefter designes en landskabsplan, baseret på seks tiltag, der optimerer biodiversitet på byggeområdet:

1. Valg af vegetationstyper ud fra miljømæssige faktorer (fx jordbund, geografisk placering etc.).
2. Lokalplan og Miljøstyrelsens digitale databaser bruges til at finde registrering af fredede og rødlistede arter og naturtyper, der kan fremmes gennem specifikke tiltag.
3. Sammensætning af artsliste af hjemmehørende plantearter fordelt mellem græsser, urter, buske og træer. Vi vælger hjemmehørende plantearter i vores projekter, som har dokumenteret positiv effekt på andre arter som insekter og fugle.
4. Vurdering af om der kan tilføres ferskvand enten ved ophør af rørlægning eller etablering af regnvandsbassiner. Ferskvand giver drikkevand til dyr og skabe levesteder til vådtilpassede planter.
5. Vegetationszoner og strukturelle elementer placeres på byggeområdet for at maksimere antallet for forskellige mikrohabitater. Vi designer landskabet så det sikrer de bedst mulige leveforhold for planter og dyr.
6. Udarbejdelse af plan for etablering af biodiversitet på byggeområdet, og den efterfølgende pleje ved overdragelse for at opretholde og fremme biodiversiteten efter overdragelsen.

Biofaktor

Inspireret af Green Building Council Denmarks og kommunernes Naturkapitalindeks har vi lavet en skabelon til udregning af en biofaktorværdi for byggeprojekter. Biofaktorværdien bruges til at udregne en værdi for biodiversitet inden opstart af et projekt, biodiversitetsbaseline, og en værdi efter alle tiltag er udført, biodiversitetsresultat. Forskellen i de to værdier angiver om Raundahl & Moesby A/S har øget eller mindsket biodiversitetsværdien for det pågældende byggeområde, og fungerer som et fleksibelt værktøj, der tydeligt demonstrerer værdien af forskellige tiltag for alle involverede parter. Dette hjælper os til, på et oplyst grundlag, at skabe mest muligt biodiversitet inden for projektets rammer, og motiverer.

Figur 1 Raundahl & Moesbys regnemodel til udregning af biofaktor værdi. Modellen består af 14 forskellige kategorier, der har en biodiversitetsværdi (faktor) mellem 0-1. Modellen bruges til at udregne biofaktoren ved overtagelsen af en byggegrund (baseline) og ved aflevering (resultat). Faktoren bruges til at vægte værdien af arealet af hver kategori. En højere resultat værdi vil derfor indikere en netto positiv biodiversitetsgevinst, ved de tiltage, der er udført på området og omvendt.

Biofaktoren udregnes ud fra en klassificering af arealet i 14 kategorier der i større eller mindre grad bidrager til landskabets biodiversitetsværdi. I beregningen indgår udelukkende arealer, der kan have en positiv indvirkning på biodiversiteten som f.eks. sand og grus, forskellige typer af vegetation og vandarealer. Der skelnes mellem kategorier med lav biodiversitetsværdi, som monokulturelle græsplæner, og høj biodiversitetsværdi som artsdiverse enge.

Stor biodiversitetsværdi

Noget der tit mangler i bynaturen, men som giver stor biodiversitetsværdi er strukturel variation i landskabet, der kan være med til at skabe små mikrohabitater eller udfylder en vigtig funktion i en arts livscyklus. Det kan f.eks. være døde træer, der er føde for svampe og insekter, eller solbeskinnede sten, hvor koldblodede sommerfugle får varmen efter en kold nat. Der indgår derfor også kategorien strukturelle elementer i udregningen af biofaktoren.

Biofaktor erhvervscase AARHUS VAND

Fra mark til grøn erhvervsejendom: Ved overtagelsen var byggearealet en mark med lav biodiversitetsværdi, og de grønne tiltag omkring bygningen har sikret at der ikke har været et tab af biodiversitet på trods af byggeriets størrelse.

Aarhus Vand er en erhvervsejendom på ca. 10.000 m2 etableret på markarealer. På arealet er der et vandhul, hvor der er registreret stor vandsalamander – en beskyttet dyreart. Biodiversitetstilgangen for området blev derfor målrettet bevaring og forbedring af vandsalamanderens levevilkår på arealet samt forbedring af biodiversiteten for de grønne arealer.

Konkrete tiltag på området omfatter etablering af en spredningskorridor af skov og udlægning af fældede træer og sten for vandsalamanderen, og genetablering af lysåben natur med hjemmehørende plantearter på alle udendørsarealer. Biofaktoren er næsten den samme for før og efter, hvilket viser hvordan man gennem det rette design kan opretholde biodiversitetsværdien for et areal, der ikke tidligere har været bebygget.

Biofaktor Boligcase: SKOVHUSENE

Biodiverse boliger: Ved at fokusere på tiltag, der gavner biodiversiteten, har Skovhusene forbedret biodiversitetsværdien og kvaliteten af beboernes grønne områder.

Skovhusene er et boligprojekt bestående af 116 lejligheder fordelt på 6 separate bygninger i 3-4 etager etableret på et tidligere erhvervsområde. Arealet ligger tæt på Risskoven i Aarhus, og der har været fokus på at bevare en forbindelse til skoven. Det har man opnået ved at bevare og udvide den eksisterende skov på arealet og etablere lysåben natur med hjemmehørende plantearter, hvor der før var græsplæne. Desuden er der etableret grønne vægge på murværk omkring ejendommen og grønne tage, hvor der ikke er solceller.

Tilsammen har tiltagene givet en forøgelse på 1,4 gange i biofaktoren primært ved at skabe lysåbne arealer med mange forskellige hjemmehørende plantearter. Projektet er baseret på Raundahl og Moesby´s egen biodiversitetsmodel

Habitats, 2013. Biodiversitet i byer – forslag til synergier mellem biodiversitet og byudvikling.

Læs Raundahl og Moesby´s Guide til Bedre Biodiversitet her: https://raundahl-moesby.dk/guide-til-bedre-biodiversitet/

- Ønsker du at læse mere om vores arbejde for biodiversiteten, så læs om dengang vi havde besøg af Aarhus Stiftstidende:

Læs mere her. 

Du kan også læse om EU taksonomiforordningens artikel 7,1 og om hvordan totalentreprenør Raundahl & Moesby har taget initiativer i retning af et mere bæredygtigt byggeri kan du læse artiklen her

Flere af vores byggeprojekter er DGNB certificeret - Læs mere om DGNB her