Raundahl & Moesby deltager i udviklingen af hele byområder, og står bag nogle af de mest roste nyere bykvarterer i landet.
Ved byudvikling skal de nye områder give noget tilbage til byen og der skal tages hensyn til mange interessenter eksempelvis byens borgere, politikere, myndigheder og interesseorganisationer. Byudvikling tager tid og kræver at man skuer ind i fremtiden og sikrer holdbarhed på såvel det æstetiske, merkantile som sociale plan.
Raundahl og Moesby faciliterer udviklingen af det planmæssige grundlag, i tæt samarbejde med de involverede forvaltninger, og står bag en lang række lokalplaner over hele landet. Vi tænker processerne helt til ende, således at dét der vedtages i offentligheden, også bliver gennemført i virkeligheden, og bliver til gavn for fremtidens borgere. Se eksempler på vores byudviklingsprojekter.