Hos Raundahl & Moesby er vi altid fokuserede på at skabe et trygt forløb i forbindelse med både projektudvikling og opførelse af erhvervsbyggerier, hvor kvalitetsløsningerne er i højsædet.
Teknik & Design er vores særlige enhed, der fungerer som et fagligt kompetencecenter i både en rådgivende og praktisk funktion på vores projekter. Her udvikler og implementerer vi gennemarbejdede løsninger inden for tekniske installationer, brandmæssige tiltag, bæredygtighed, energi, indeklima og bærende konstruktioner.
Teknik & Designs entydige formål er at skabe værdi for vores kunder og øvrige samarbejdspartnere. Det sikres gennem kyndig projekteringsledelse med fokus på bygbare løsninger og helhedsbetragtninger i forhold til drift og vedligeholdelse. Herudover er Teknik & Design vores specialister vedr. LCA-screeninger og -beregninger samt bæredygtighed i henhold til både DGNB-certificeringer og i henhold til efterlevelse af EU-taksonomiforordningen.
Herigennem kan vores bygherrer og samarbejdspartnere være sikre på, at det altid er de mest optimale løsninger, der vælges, og samtidig altid få svar på eventuelle afklarende spørgsmål.
Med mange succesfulde projekter på landsplan har vi desuden et stort branchenetværk. Det gælder både arkitekter, ingeniører og ikke mindst dygtige håndværkere og fagfolk, som vi har et tæt samarbejde med. Dette gør os i stand til at vælge underentreprenører med de helt rette færdigheder og kapacitet til den specifikke projektopgave.
Når man vælger Raundahl & Moesby som totalentreprenør til et erhvervsbyggeri, nyt domicil eller kontorbyggeri, kan man således være sikker på et topprofessionelt forløb med fokus på levering af et byggeri, der overholder aftalt budget og tidsplan.