Byudviklingsprojekter er blandt de mest komplekse bygge- og udviklingsopgaver. De rækker ofte over mange år, involverer et stort antal interessenter og stiller krav til både strategisk planlægning, økonomisk robusthed og sikker eksekvering.
Hos Raundahl & Moesby arbejder vi med hele værdikæden. Fra de første analyser af områdets potentialer og dialog med myndighederne til udvikling af lokalplaner, etablering af infrastruktur, projektering, opførelse og færdiggørelse af de enkelte byggerier.
Vores specialenhed Teknik & Design fungerer som fagligt kompetencecenter og bidrager med specialistviden inden for blandt andet bæredygtighed, energi, certificeringer, konstruktioner, installationer, klimatilpasning og biodiversitet. Dermed kan vi bidrage til helhedsorienterede løsninger, hvor både økonomi, funktionalitet, miljømæssige hensyn og fremtidig drift tænkes sammen fra første dag.
Gennem årene har vi samtidig opbygget et stærkt netværk af kommuner, rådgivere, investorer, boligorganisationer, pensionskasser, forsyningsselskaber og øvrige samarbejdspartnere. Det gør os i stand til at skabe fremdrift og sammenhæng i komplekse udviklingsprojekter med mange aktører og interesser.
Når man vælger Raundahl & Moesby som partner på et byudviklingsprojekt, får man en samarbejdspartner med fokus på både den overordnede vision og den praktiske gennemførelse.