I Ådalen i Åbyhøj er vi sammen med BRICKS i gang med at udvikle et helt nyt bykvarter på det tidligere NorthSide-festivalområde.
Planerne omfatter op mod 700 boliger fordelt på flere karakterfulde kvarterer mellem Søren Frichs Vej og Aarhus Å. Her skal arkitektur, byrum, landskab og hverdagsliv tænkes sammen, så området udvikler sig til et levende og mangfoldigt kvarter med sin egen identitet.
Området bliver en del af Aarhus' nye brokvarter, hvor urbane bykarréer langs Søren Frichs Vej gradvist møder mindre boligmiljøer tættere på åen og de grønne omgivelser. Samtidig skaber butikker, fællesfunktioner, mødesteder og grønne forbindelser rammerne for et aktivt lokalmiljø.
Projektet er udviklet i samarbejde med CEBRA, MBY Land og et.ARKITEKTER med inspiration fra aarhusianske byggetraditioner fortolket i et nutidigt formsprog.
Vi glæder os til at være med til at udvikle mere end bygninger – nemlig hele bykvarterer med stærk identitet, høj kvalitet og plads til fællesskab.
