Skip to main content

Om os

- vores projekter og vores løsninger

Raundahl & Moesby har siden 2013 udført værdiskabende totalentrepriser i hele landet. Vi er den kvalificerede partner, der rådgiver bygherrer – offentlige som private igennem hele byggeprojektet fra grundkøb til færdigt byggeri. Vi tager ansvar fra start til slut og har på få år tilegnet os en profil, som den ansvarlig, engagerede og konkurrencedygtige partner i byggeriet.

Vi udfører projekter i hele landet

Med kontorer i Aarhus og Valby udfører vi projekter i hele landet. Vi ønsker at opføre byggerier, der matcher markedets behov og har god forståelse for de arkitektoniske detaljer samtidig med, at vi har et byggeøkonomisk fokus, der sikrer den bedste totaløkonomi.

Vi tilbyder et samarbejde præget af ordentlighed, fairness og gensidig respekt. Klar kommunikation og forventningsafstemning er vigtige parametre i samarbejdet. – Vi påtager os gerne den centrale rolle i byggeprojektet og ønsker igennem et tydeligt engagement, at være den løsningsorienterede samarbejdspartner.

Forretningsgrundlag

Vi arbejder, hver dag for at være byggebranchens foretrukne partner i projekter, hvor vi med en helhedsorienteret tilgang holder kundens værdiskabelse i fokus. Vi tager medejerskab af hele processen omkring byggeprojektet – fra de første udviklingstanker, og indtil byggeriet er i færdig drift.

Raundahl & Moesby vil gennem tydeligt engagement i projekterne fremstå som den løsningsorienterede samarbejdspartner. Forberedelse, forudseenhed og økonomisk bevidsthed indgår som naturlige dele af vores måde at arbejde på.

Et samarbejde med Raundahl & Moesby er baseret på gensidig respekt og på klar kommunikation om forventninger og mål. Vi optræder med ordentlighed og fairness, da vi tror på det langsigtede og tillidsfulde samarbejde

Samarbejdspartnere
Offentlig/private
  • Grundejere
  • Finansieringskilder
  • Ejendomsmæglere
  • Myndigheder
  • Arkitekter
  • Ingeniører
  • Fagentreprenører
  • Leverandører
  • Forsyning
  • Advokater
  • Lejerrådgivere
  • Miljørådgivere
  • Marketingbureauer
Kompetencer
Raundahl & Moesby
  • Market screening
  • Idégenerering
  • Finansieringsmodel
  • Lokalplan
  • Partnering
  • Projektering
  • Kalkulationer
  • Byggestyring
  • Risikostyring
  • Drift
  • Udlejning/Salg
  • Bæredygtighed
Kunder
Offentlig/private
  • Erhvervslejere
  • Investorer
  • Boligkøbere
  • Bygherrer
  • Grundejere
Nøglefærdige projekter
Offentlig/private
  • Erhvervsbyggerier
    Eks. lager og produktion
  • Boligbyggerier
    Eks. lejligheder, række- og punkthuse
  • Domiciler
    Eks. kontorer, retail, sunhed, idrætsanlæg, hoteller, uddannelses- og kulturinstitutioner.
  • Konceptbyggeri
    Eks. seniorboliger, plejeboliger, boligfællesskaber og flere brugere ejendomme m.m.

Ansvarlig Virksomhedspolitik

Raundahl & Moesby har indført en samlet Ansvarlig Virksomhedspolitik, der samler vores politikker for Menneskerettigheder og Social Ansvarlighed, Antikorruption og Fair Konkurrence samt Skat.

Vi er i Raundahl & Moesby fast besluttede på at skabe en meningsfuld indvirkning på vores verden og samfund. Dette kræver mere end bare rentable forretninger. Det kræver, at vi agerer med ansvarlighed og bæredygtighed i alt, hvad vi gør.

Vores Ansvarlige Virksomhedspolitik tjener som en rettesnor for vores arbejde og engagement i at opnå vores forretningsmæssige mål på en måde, der er i overensstemmelse med vores værdier og vores ansvar over for samfundet. I denne politik vil vi udforske de principper og mål, der guider vores ansvarlige forretningspraksis. Vi forpligter os til at overholde alle gældende love og regler og bidrage positivt til samfundet.

Vores succes måles ikke kun i økonomisk vækst, men også i vores evne til at efterlade et positiv aftryk i forhold til de næste generationer. Gennem vores ansvarlige virksomhedspolitik forpligter vi os til at skabe en bedre fremtid for alle interessenter.

Politikken omfatter risici og indvirkninger igennem hele vores værdikæde og skal være offentligt tilgængelig for både medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere eksternt.

Organisation

Med afdelinger i Aarhus og Valby opererer entreprenørvirksomheden Raundahl & Moesby i hele landet med en flad og dynamisk organisation. For os er ethvert byggeprojekt en helhedsløsning, hvor alle fagligheder skal i samles og bidrage til det bedste resultat. Vi arbejder i projektteams, hvor byggeorganisation, projektering og salg smelter sammen. Udvikling og projektering tilfører værdier til byggeorganisationen og dermed kundernes projekt.

Til at understøtte hele vores ide omkring det værdiskabende samarbejde har vi også Teknik & Design som fungerer som den innovative og progressive udviklingsenhed med det entydige formål at skabe værdi for vores kunder og øvrige samarbejdspartnere – herunder det langsigtede perspektiv ift. bæredygtighed og EU-taksonomi samt drift og totaløkonomi.

I tæt samarbejde med vores salgs- og byggeteams bidrager Teknik & Design som det faglige kompetencecenter for bl.a. tekniske installationer, energi/indeklima, bærende konstruktioner, bæredygtigt fokus og biodiversitet samt projekteringsledelse. Teknik og Design understøtter også vores salgs- og tilbudsorganisation ligesom enheden indgår i projekteringsfaserne, som faglige sparringspartnere for vores byggeteams.

MEDARBEJDERE

Raundahl & Moesby har nogle af branchens bedste medarbejdere og er derfor også vores vigtigst ressource. Det høje kompetenceniveau og faglige ansvarsområde gør vores folk beslutningsdygtige i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere. Vi arbejder specifikt med vidensdeling på tværs af virksomheden, som sikrer en konstant faglig udvikling. Vores organisation er flad, og de forskellige teams arbejder tværfagligt i et uformelt og moderne miljø. Vores medarbejderstab er vokset til mere end 116 dedikerede og kompetente medarbejdere, som sammen driver udviklings- og byggeprocessen fra første projekt-idé til endelig indflytning og drift.

Med fokus på vores sociale ansvar og uddannelse af nye talenter har vi de seneste år ansat flere fleksjobbere og fastansat mere end 30 tidligere tilknyttede R&M-praktikanter.